{"version":"https://jsonfeed.org/version/1","title":"Ingeniøren DOX","home_page_url":"https://ingenioerendox.fireside.fm","feed_url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/json","description":"Danmarks største teknologimedie Ingeniøren undersøger i Ingeniøren DOX de vigtigste temaer og strømninger inden for teknologi. Sæsonerne åbner ellers svært tilgængelige teknologiske emner og giver dig dybdegående viden, så du kan navigere i de teknologiske strømninger, som på godt og ondt påvirker samfundet i dag.","_fireside":{"subtitle":"Ingeniøren DOX går i dybden med de vigtigste og mest banebrydende emner inden for teknologi.","pubdate":"2025-09-08T19:45:00.000+02:00","explicit":false,"copyright":"2025 by Teknologiens Mediehus","owner":"Ingeniøren","image":"https://media24.fireside.fm/file/fireside-images-2024/podcasts/images/f/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/cover.jpg?v=5"},"items":[{"id":"e3f7c70b-399e-4b2b-b9b0-a38dba2795e8","title":"Fremtidens mad - Vi vil bare have det kød","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/24","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende:\nSisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet\n\nI denne episode\nDer er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.Links:Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nSisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nDer er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Danskerne har svært ved at slippe tanken om, at alle måltider skal have kødet i centrum. Hvorfor, spørger vi Sisse Fagt fra DTU Fødevaresinstituttet, som også fortæller og ultraforarbejdet mad og vores madvaner i 2050.","date_published":"2025-09-08T19:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/e3f7c70b-399e-4b2b-b9b0-a38dba2795e8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":40833899,"duration_in_seconds":2928}]},{"id":"350da62c-d0ed-47a8-837d-9c9a597c9b8e","title":"Fremtidens mad - Fermentering og genteknologi: Smart mad eller skræmmende fremtid?","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/23","content_text":"Vært:\nMie Stage, journalist på Ingeniøren\n\nMedvirkende: \nMette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden.\n\nI denne episode\nDa Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.Links:Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nMie Stage, journalist på Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nDa Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Hvordan hjælper nye genteknologier med at skaffe nok fødevarer, og hvordan kan man dressere skimmelsvampe til at give pastaretter ny smag eller producere mælk? Det talte vi om på Copenhagen Cookings køkkenscenen.","date_published":"2025-09-08T19:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/350da62c-d0ed-47a8-837d-9c9a597c9b8e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":36040693,"duration_in_seconds":2528}]},{"id":"ecec805f-1254-462b-b9ec-ca6e872ba483","title":"Fremtidens mad - Øl kan smage af alt - men den bitre skal vi lære at drikke","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/22","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nZoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg\nBirgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium\nKim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi\n\nI denne episode\nDe første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning. \nI dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.Links:Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nZoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg\u003cbr\u003e\nBirgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium\u003cbr\u003e\nKim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nDe første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning. \u003cbr\u003e\nI dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Vi besøger Carlsbergs laboratorier på toppen af Valby Bakke og hører brygmesteren fortælle om øllets historie og fremtidens øl.","date_published":"2025-09-08T19:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/ecec805f-1254-462b-b9ec-ca6e872ba483.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":30348175,"duration_in_seconds":2054}]},{"id":"63ac1768-dc6b-4dc6-ab62-c33bedca47e8","title":"Fremtidens mad - Kartoflens fjerne fætter fra fortiden skal redde den fra klimaforandringer ","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/21","content_text":"Vært\nHenrik Heide\n\nMedvirkende\nKim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg\n\nI denne episode\nVi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systematisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.Links:Læs mere om kartoflen – og dens mulige afløserFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nKim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systematisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Læs mere om kartoflen – og dens mulige afløser\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/kartoflen-er-blevet-svag-og-faar-nu-dna-hjaelp-fra-sine-sydamerikanske-forfaedre\"\u003eLæs mere om kartoflen – og dens mulige afløser\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"I oldtiden kunne sydamerikanske landmænd forædle rodfrugter til næringsrig føde. Nu bliver der brug for at genspille oldtidens avlsarbejde, hvis vi skal redde kartoflen fra klimaforandringer og resistens overfor pesticider.","date_published":"2025-09-08T19:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/63ac1768-dc6b-4dc6-ab62-c33bedca47e8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29083313,"duration_in_seconds":1948}]},{"id":"5fc5d71e-0b11-4134-90d0-568e8f6cf14a","title":"Fremtidens mad - Sådan skal ‘hurtige druer’ give os god dansk rødvin","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/20","content_text":"Vært: Mie Stage\n\nMedvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.\n\nKlimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.\n\nLektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.\n\nHør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.Links:Læs mere om dansk vin og se billeder fra Torben Toldam-Andersens vingårdFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Mie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eKlimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eHør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Læs mere om dansk vin og se billeder fra Torben Toldam-Andersens vingård\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/saadan-skal-hurtige-druer-goere-dansk-vin-bedre\"\u003eLæs mere om dansk vin og se billeder fra Torben Toldam-Andersens vingård\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Forædlingen af nye vinsorter i Danmark er nu nået til et punkt, hvor vi snart kan lave det hele – også god, dansk rødvin. Hør lektor Torben Toldam-Andersen fortælle om arbejdet på sit vineri.","date_published":"2025-09-08T18:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/5fc5d71e-0b11-4134-90d0-568e8f6cf14a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":34935501,"duration_in_seconds":1827}]},{"id":"2aa76e1e-3d4f-409a-9085-f754f20b03c8","title":"Fremtidens mad - Eske Willerslev jagter DNA fra oldtidens afgrøder: »Naturen er klogere end alverdens forskere«","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/19","content_text":"Vært:\nMie Stage og Henrik Heide\n\nMedvirkende: \nEske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.\n\nI denne episode\nEske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber,  og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.Links:Tag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nMie Stage og Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nEske Willerslev, DNA-forsker og professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nEske Willerslev var forskeren, der kortlagde det humane genom hos oldtidsmennesket og med data herfra vendte op og ned på vores viden om folkevandringernes historie. Med en ny metode kunne han kortlægge genomet, selv om det var stærkt nedbrudt over tid. Nu skal metoden bruges på planter og komme fødevareproduktion til gode ved at genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber,  og som planterne vil få brug for i fremtidens ændrede klima. Hør hvordan vi skaber klimarestistente afgrøder uden at skulle bruge pesticider.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Tag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/tag-med-eske-willerslev-paa-jagt-efter-klimarobuste-foedevarer-vi-maa-tilbage-og-lede-mellem-0\"\u003eTag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer: »Vi må tilbage og lede mellem istiderne« | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"DNA-forskeren Eske Willerslev kortlægger planternes genomer for at kunne genaktivere gener, der tilførte oldtidens planter egenskaber,  som fremtidens planter vil få brug for i et ændret klima.","date_published":"2025-09-08T18:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/2aa76e1e-3d4f-409a-9085-f754f20b03c8.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":39270043,"duration_in_seconds":2797}]},{"id":"2bb391b1-d86c-439f-9839-4be7aac41a2a","title":"Fremtidens mad - Sådan laver vi laboratoriekød og mælk – næsten uden ko","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/18","content_text":"Vært:\nMie Stage\n\nMedvirkende: \n\n\nJette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød.\nJakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen.\nThomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer.\n\n\nI denne episode\nHvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.\nDet kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet. \nPodcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi  undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2-udslip og alle de øvrige planetære grænser.Links:Gense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nMie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eJette Feveile Young, professor på Aarhus Universitet, der forsker i kultivering af kød.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eJakob Skovgaard, CEO i den aarhusianske startup PlanetDairy, der producerer ost, hvor koen tages ud af ligningen.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eThomas Skelly, ph.d. i sociologi på Københavns Universitet, der undersøger den danske madkultur og holdningerne til de nye fødevarer.\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHvis vi alle sammen fortsat gerne vil have mælk i kaffen, en ostemad og en bøf med flødekartofler, så er vi i fremtiden nødt til at finde nye måder at producere maden på. Vi skal finde en vej til de gode sager uden om koen.\u003cbr\u003e\nDet kræver en masse eksperimenter og et dygtigt laboratorium. Og så kræver det ikke mindst kloge folk med indsigt og vilje til at tænke madproduktion på en ny måde. Tre af den slags eksperter har Ingeniøren inviteret i studiet. \u003cbr\u003e\nPodcasten indgår i serien Fremtidens Mad, hvor vi  undersøger, hvad vi skal spise i 2050, hvis vi skal være mætte og velnærede - uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2-udslip og alle de øvrige planetære grænser.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Gense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/gense-ingenioeren-update-saadan-laver-vi-laboratoriekoed-og-maelk-naesten-uden-ko\"\u003eGense Ingeniøren Update: Sådan laver vi laboratoriekød og mælk - næsten uden ko | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Vi har tre eksperter i studiet, der giver bud på, hvordan vi i finder nye måder at producere maden på uden at slide kloden ned med arealanvendelse, vandforbrug, CO2-udslip og alle de øvrige planetære grænser.","date_published":"2025-09-08T18:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/2bb391b1-d86c-439f-9839-4be7aac41a2a.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":49812071,"duration_in_seconds":3676}]},{"id":"8864ca04-91bf-4f81-bc25-a0b56ace3144","title":"Fremtidens mad - Sådan udregnes den videnskabelige formel for et bæredygtigt måltid","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/17","content_text":"Vært:\nLiv Bjerg Lillevang\n\nMedvirkende: \nCaroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain\n\nI denne episode\nVi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.\nMen en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.\nMen for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.\nEn af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.Links:Kun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nCaroline Gebara, postdoc ved Nature Food under DTU Sustain\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi taler meget om, hvor meget flyrejser belaster klimaet. Og det er ikke usandt.\u003cbr\u003e\nMen en af de store poster i klimaregnskabet er også vores daglige kost. Og her har alle vist efterhånden lært, at rødt kød er den værste synder.\u003cbr\u003e\nMen for at få en præcis definition af, hvordan vores daglige kost skal se ud, hvis vi vil belaste kloden mindst muligt, har forskere ved Nature Food under DTU Sustain lavet en større undersøgelse, der viser, at mere end 100.000 diæter er sunde for både krop og klode.\u003cbr\u003e\nEn af disse forskere er postdoc Caroline Gebara - og som led i projektet Fremtidens Mad inviterede Liv Bjerg Lillevang fra Ingeniørens redaktion hende i studiet til en gang sund frokost. Og som oplæg til den videnskabelige snak, fik hun til opgave at medbringe fire eksempler på en frokost, hvor kloden skånes og kroppen forkæles med sundhed.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Kun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/kun-et-aeg-om-ugen-her-er-de-frokoster-du-kan-spise-med-god-samvittighed\"\u003eKun et æg om ugen: Her er de frokoster du kan spise med god samvittighed | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Postdoc Caroline Gebara fra DTU Sustain har taget fire eksempler på en sund og klimavenlig frokost med i studiet. ","date_published":"2025-09-08T18:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/8864ca04-91bf-4f81-bc25-a0b56ace3144.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":26890748,"duration_in_seconds":1766}]},{"id":"629f55fd-0c68-4c86-bacc-bb859a0778f9","title":"Fremtidens mad - En ost presser klimaet på linje med en bøf","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/16","content_text":"Vært:\nLiv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren\n\nMedvirkende: \nMorten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU\n\nI denne episode\nVi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes.\n\nDet har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen  ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer.  Bedre kendt som de planetære grænser.Links:Professor guider til bæredygtig kost: Selv vegetarer truer klodens arter | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMorten Sommer, professor i mikrobiologi ved DTU\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi har lært, at kød hører til i den tunge ende, når vi taler om klimabelastning. Så kan man bare tage en ostemad - og så er klimasamvittigheden renset. Tror de fleste. Men i virkeligheden ligger osten på samme CO2 hylde som kødet. Så det kræver til tider, at man lige går lidt tættere på de enkelte produkter og ingredienser, når klimabelastningen ved den daglige kost skal afvejes.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet har DTU-professor i mikrobiologi Morten Sommer i en detaljegrad, hvor alle kan bruge det som guide til det klimavenlige køkken. Bogen  ‘Er mit liv bæredygtigt?’ kan læses som en slags guide til, hvordan en lang række hverdagshandlinger – hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger – sætter aftryk. Ikke kun på klimaet, men også i form af tab af areal og arter, forsuring af havet og forbrug af ressourcer.  Bedre kendt som de planetære grænser.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Professor guider til bæredygtig kost: Selv vegetarer truer klodens arter | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/professor-guider-til-baeredygtig-kost-selv-vegetarer-truer-klodens-arter\"\u003eProfessor guider til bæredygtig kost: Selv vegetarer truer klodens arter | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Er mit liv bæredygtigt?, spørger DTU-professor Morten Sommer i sin bog af samme navn – en guide til, hvor stort klimaaftryk vi sætter, når vi spiser, bor, transporterer os osv.","date_published":"2025-09-08T17:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/629f55fd-0c68-4c86-bacc-bb859a0778f9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":23435006,"duration_in_seconds":1478}]},{"id":"e96a61aa-e6ff-4879-ac6a-ec5ec390a476","title":"Fremtidens mad - Dansk succes: Sådan bliver rester fra ølproduktion til kakaofri chokolade","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/15","content_text":"Vært: \nMie Stage\n\nMedvirkende: \nChristian Bach, medstifter af endless food co\n\nI denne episode \nKakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring.\nDen danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden.\nLyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.Links:Update: Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMie Stage\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nChristian Bach, medstifter af endless food co\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nKakaobønnen er truet på grund af klimaforandringer, skovrydning og plantesygdomme, og derfor bliver den også dyrere og dyrere. Samtidig står ølproducenterne med tonsvis af restprodukter, der egentlig indeholder masser af næring.\u003cbr\u003e\nDen danske virksomhed endless food co har besluttet at forene de to verdener og har udviklet en kakaofri chokolade, som de allerede sælger over et ton af om måneden.\u003cbr\u003e\nLyt med her for at høre historien bag chokoladen, hvordan den bliver lavet samt vores egen anmeldelse af chokoladen.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Update: Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? \" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/det-sidste-maaltid-hvad-skal-vi-spise-i-fremtiden-kloden-og-kroppens-sundhed\"\u003eUpdate: Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? \u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Endless food i København har fundet nøglen til at producere tonsvis af bæredygtig chokolade. Vi har talt med medstifter Christian Bach om, hvordan chokoladen bliver til, og så har vi smagt på den.","date_published":"2025-09-08T17:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/e96a61aa-e6ff-4879-ac6a-ec5ec390a476.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":20341951,"duration_in_seconds":1263}]},{"id":"f446addc-e4dc-49ce-bb2f-92a3b6b4f2f3","title":"Fremtidens mad - Forskere laver fremtidens mad af mikroalger","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/14","content_text":"Vært:\nLiv Bjerg Lillevang\n\nMedvirkende: \n Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut\n\nI denne episode\nVi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste.\nMen at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø.\nMikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live.\nI denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.Links:Mikroalger er sunde som fisk: DTU-forskere vil gøre dem til menneskemad | IngeniørenDanske forskere sender mikroalger i rummet: Astronauter skal dyrke protein | IngeniørenAlge-produktion på land skal erstatte soja | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\n Emil Gundersen, phd studerende ved DTU Fødevareinstitut\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nVi ved at maden kommer fra markerne og staldene. Til nød fra drivhusene. Men at den skal komme fra mikroalger i ståltanke, lyder nok lige lovligt futuristisk for de fleste.\u003cbr\u003e\nMen at det kan blive en nødvendig realitet inden 2050 er Emil Gundersen ikke i tvivl om. Han har som phd studerende ved DTU Fødevareinstituttet fundet nogle mikroalger, der rent faktisk er i stand til at producere netop langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Med andre ord - næringsstoffer vi har brug for, men som under nuværende produktionsformer belaster både klima og miljø.\u003cbr\u003e\nMikroalger er mikroorganismer på linje med bakterier og gær. Forskellen er blot, at algerne er lysdrevne - eller fotosyntetiske lissom planter. Vi finder dem overalt i vandholdige miljøer på planeten. Men nu finder vi dem i laboratoriet, hvor fremtidens mad kommer til live.\u003cbr\u003e\nI denne podcast episode af Fremtidens Mad besøger vi Emil Gundersen i laboratoriet for at få hele fortællingen om mikroalgernes vej fra et diskret liv i vandhullerne til en plads i fremtidens kostplan.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Mikroalger er sunde som fisk: DTU-forskere vil gøre dem til menneskemad | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/mikroalger-er-sunde-som-fisk-dtu-forskere-vil-goere-dem-til-menneskemad\"\u003eMikroalger er sunde som fisk: DTU-forskere vil gøre dem til menneskemad | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Danske forskere sender mikroalger i rummet: Astronauter skal dyrke protein | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/danske-forskere-sender-mikroalger-i-rummet-astronauter-skal-dyrke-protein\"\u003eDanske forskere sender mikroalger i rummet: Astronauter skal dyrke protein | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Alge-produktion på land skal erstatte soja | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/alge-produktion-paa-land-skal-erstatte-soja\"\u003eAlge-produktion på land skal erstatte soja | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Vi besøger laboratoriet på DTU Fødevareinstituttet, hvor mikroalger producerer langkædede omega-3-fedtsyrer og D-vitamin – næringsstoffer vi har brug for i fremtidens mad.","date_published":"2025-09-08T17:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/f446addc-e4dc-49ce-bb2f-92a3b6b4f2f3.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25618030,"duration_in_seconds":1660}]},{"id":"0021d6f0-c278-4855-a699-842d704e1cdc","title":"Fremtidens mad - Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed?","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/13","content_text":"Vært: \nLiv Bjerg Lillevang\n\nMedvirkende: \n\n\nKirstine Hartvig Mahler, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen.\nKim Hebelstrup, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab under Aarhus Universitet.\nRasmus Willig, Forstander Suhrs Højskole\n\n\nI denne episode \nOvervægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder?\nVi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten  “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem.\nEpisoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.Links:Update: Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLiv Bjerg Lillevang\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003c/p\u003e\n\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eKirstine Hartvig Mahler, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eKim Hebelstrup, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab under Aarhus Universitet.\u003c/li\u003e\n\u003cli\u003eRasmus Willig, Forstander Suhrs Højskole\u003c/li\u003e\n\u003c/ul\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nOvervægt og fejlernæring, klimakrise og biodiversitetstab. Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder?\u003cbr\u003e\nVi har inviteret tre eksperter i studiet med hver deres tilgang til klima, sundhed og madproduktion. Vi kalder debatten  “Det sidste måltid” og ser på, hvilke fødevarer, madretter eller konkrete ingredienser vi kommer til at sige farvel til i løbet af de næste 25 år. Enten fordi de ikke er bæredygtige, fordi de er for usunde eller måske fordi klimaforandringer og plantesygdomme udfordrer produktionen af dem.\u003cbr\u003e\nEpisoden er lydsporet fra en tv-produktion fra Ingeniøren Update.\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Update: Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? \" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/det-sidste-maaltid-hvad-skal-vi-spise-i-fremtiden-kloden-og-kroppens-sundhed\"\u003eUpdate: Det sidste måltid: Hvad skal vi spise i fremtiden for kloden og kroppens sundhed? \u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Produktion af mad belaster kloden, og ensidig kost belaster vores sundhed. Så hvad skal vi droppe på middagsbordet, hvis vi vil forbedre sundheden begge steder?","date_published":"2025-09-08T17:00:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/0021d6f0-c278-4855-a699-842d704e1cdc.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":47116295,"duration_in_seconds":2936}]},{"id":"f12fe14b-dd10-422d-a27a-4d57c445f999","title":"Fremtidens mad - Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/12","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nLotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\n\nI denne periode \n»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «\n\nLotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:\n\n»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «\n\n»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«Links:Krig og klima får prisen på mad til at stige verden over | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nLotte Holm har, professor i fødevaresociologi ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi under Københavns Universitet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne periode\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\n»Jeg kan jo godt forestille mig en situation om mange år, hvor der er alvorlig fødevarekrise, fordi vi ikke har landbrugsarealer nok, og at man derfor rationerer adgangen til nogle fødevarer. «\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eLotte Holm har som professor i fødevaresociologi ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet en dyb og bred indsigt i forholdet mellem mennesker og mad. Lige fra den måde vi hver især tænker sundhed ind i madvanerne til EUs håndtering af kogalskabepidemier i 90erne. Når snakken falder på fremtiden, og hvad vi skal spise i år 2050, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion, forudser hun politiske indgreb med rationering som en mulighed, fordi de gammelkendte afgifter ganske vist kan virke regulerende i den lille skala - men ikke som en gamechanger:\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Det her med, at vi laver afgifter på alting, det gør jo, at ting også bliver uretfærdige. Så bliver de rige i stand til at få, hvad de vil have, og andre ikke. Det tror jeg er en farlig vej for den her omstilling. Man er nødt til at tænke i retfærdighed. Og der vil en rationering under en eller anden form være mere retfærdig og opleves mere rimelig, end at de rige skal have lov til at blive ved med at gøre, som de passer dem. «\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e»Jeg kan også forestille mig en model, hvor det bliver almindeligt med de der måltidspakker. Det er jo en måde at lave meget mindre madsvind på. Altså meget mindre spild, hvis man får en færdigpakket med de ingredienser, man skal bruge til at lave et måltid. Hvor man får kun den kvarte blomkål, som der er brug for som eksempel.«\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Krig og klima får prisen på mad til at stige verden over | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/krig-og-klima-faar-prisen-paa-mad-til-stige-verden-over\"\u003eKrig og klima får prisen på mad til at stige verden over | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Professor i fødevaresociologi Lotte Holm forudser politiske indgreb med rationering som en mulighed, hvis der skal være nok til alle, og planeten ikke skal lide mere under presset fra fødevareproduktion.","date_published":"2025-09-08T16:45:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/f12fe14b-dd10-422d-a27a-4d57c445f999.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":28263494,"duration_in_seconds":1880}]},{"id":"55cbbf15-3884-45d3-b49d-5b8d6e11a249","title":"Fremtidens mad - Før var rygerne »pisse irriterende« - i fremtiden kan det blive kødspiserne","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/11","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nMickey Gjerris, phd teologisk bioetik, lektor ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet\n\nI denne episode\nHele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen? \n\nI serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.\n\nMickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «Links:Opskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | IngeniørenPrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | IngeniørenJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nMickey Gjerris, phd teologisk bioetik, lektor ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen? \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eI serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Opskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/opskrift-jernalderkylling-med-krydret-ost-og-vikingebondens-oelbroed\"\u003eOpskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Prepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/prepping-er-ikke-kun-daasemad-det-kan-vi-laere-af-fortiden-naar-krisen-kradser\"\u003ePrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Jagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/jagten-paa-den-dybe-tallerken-alt-det-vi-spiser-i-2050\"\u003eJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Hele spørgsmålet om, hvad vi som individer bør gøre er blevet en fast del af klimadebatten. Hvorfor skal jeg tage på vandretur i Danmark, når en anden jo alligevel køber flysædet til Thailand? Hvorfor skal jeg cykle, når andre sidder og hygger sig i bilens tørvejr? Og ikke mindst - hvorfor skal jeg spise bælgfrugter, mens andre sidder og nyder frikadellen? \r\nI serien Fremtidens Mad tager vi på besøg hos Mickey Gjerris for at diskutere det personlige ansvar contra samfundets og politikernes. Individet kontra kollektivet.\r\nMickey Gjerris er teologisk bioetiker ved Københavns Naturvidenskabelige fakultet. En stilling, hvor han med andre ord »går rundt mellem alle de mennesker, der prøver at finde ud af, hvad vi kan rent teknisk - og så stille spørgsmålet....bør vi gøre det? «","date_published":"2025-09-08T16:30:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/55cbbf15-3884-45d3-b49d-5b8d6e11a249.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29863364,"duration_in_seconds":2013}]},{"id":"d6f97153-abd0-46d7-88ee-ba3c6d84b1a9","title":"Fremtidens mad - Komfuret, kemi og verdenskrig: Dét har ændret vores madvaner gennem historien","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/10","content_text":"Vært:\nHenrik Heide\n\nMedvirkende: \nNina Bauer, madhistoriker og forfatter\n\nI denne episode\nNår der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?Links:Podcast: Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden | IngeniørenPrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | IngeniørenOpskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | IngeniørenJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | IngeniørenFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nHenrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e \u003cbr\u003e\nNina Bauer, madhistoriker og forfatter\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode\u003c/strong\u003e\u003cbr\u003e\nNår der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?\u003c/p\u003e\u003cp\u003eLinks:\u003c/p\u003e\u003cul\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Podcast: Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/podcast-her-er-hvad-vi-hver-isaer-kan-goere-redde-jorden\"\u003ePodcast: Her er, hvad vi hver især kan gøre for at redde Jorden | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Prepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/prepping-er-ikke-kun-daasemad-det-kan-vi-laere-af-fortiden-naar-krisen-kradser\"\u003ePrepping er ikke kun dåsemad: Det kan vi lære af fortiden, når krisen kradser | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Opskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/opskrift-jernalderkylling-med-krydret-ost-og-vikingebondens-oelbroed\"\u003eOpskrift: Jernalderkylling med krydret ost og vikingebondens ølbrød | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Jagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/artikel/jagten-paa-den-dybe-tallerken-alt-det-vi-spiser-i-2050\"\u003eJagten på den dybe tallerken: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003cli\u003e\u003ca title=\"Fremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\" rel=\"nofollow\" href=\"https://ing.dk/fokus/fremtidensmad\"\u003eFremtidens mad: Alt det vi spiser i 2050 | Ingeniøren\u003c/a\u003e\u003c/li\u003e\u003c/ul\u003e","summary":"Når der er mangel på madvarer finder vi erstatninger. Vi foretrækker nemlig ringere kvalitet frem for at ændre madvaner. Men når krisen er slut og manglen overstået, hænger vi fast i gamle vaner. Hør om mormormad, savsmuldsmel og madsvindel. Og få den overraskende historie om, hvor stor en omvæltning komfuret egentligt har været for vores liv. Her er første af 24 episoder om fremtidens mad. Hvorfor spiser vi som vi gør, og hvad har vi på tallerkenen i 2050?","date_published":"2025-09-08T16:15:00.000+02:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/d6f97153-abd0-46d7-88ee-ba3c6d84b1a9.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":41178820,"duration_in_seconds":2956}]},{"id":"a4e58bdc-040e-48d0-8b00-50f907fe454c","title":"Sikkert og vist - Matematik er overraskende effektiv til at beskrive fysikkens love","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/9","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nDenne episode af Sikkert og vist handler om matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.\n\nLinks\n\nEt mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik\n\nMatematiske modeller gør videnskaben nyttig\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDenne episode af Sikkert og vist\u003c/strong\u003e handler om matematik, som har været en forudsætning for udviklingen af moderne naturvidenskab, fordi matematiske metoder er så effektive til at beskrive naturen og fysikkens love.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252653\"\u003eEt mirakel og en gave: Fysikkens love kan beskrives med matematik\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252778\"\u003eMatematiske modeller gør videnskaben nyttig\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Matematiske modeller kan forudsige himmellegemernes bevægelse og udviklingen i store systemer som klima, pandemier og til en vis grad vejret. Derfor har matematiske gennembrud været en forudsætning for moderne naturvidenskab.","date_published":"2022-01-13T22:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/a4e58bdc-040e-48d0-8b00-50f907fe454c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":10809690,"duration_in_seconds":633}]},{"id":"2fccaac8-05f9-408d-afdc-dd30829068d0","title":"Sikkert og vist - Tilfældigheder og turbulens skaber kaos i store systemer","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/8","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist bliver det rent kaos, for vi skal se på, hvordan små ændringer kan skabe uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’, hvor en mikroskopisk ændring i et system totalt kan forandre måden, hvorpå systemet udvikler sig.\n\nLinks\n\nFysikkens mareridt: Kaos og turbulens\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode af Sikkert og vist\u003c/strong\u003e bliver det rent kaos, for vi skal se på, hvordan små ændringer kan skabe uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’, hvor en mikroskopisk ændring i et system totalt kan forandre måden, hvorpå systemet udvikler sig.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252117\"\u003eFysikkens mareridt: Kaos og turbulens\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"De fleste  fysiske systemer i teorien forudsigelige, men der opstår også tilfældigheder i store systemer. Nogle gange bliver tilfældighederne voldsomme og gør forudsigelser helt umulige.","date_published":"2022-01-13T21:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/2fccaac8-05f9-408d-afdc-dd30829068d0.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":15727302,"duration_in_seconds":941}]},{"id":"674cb9f6-fc4c-46e8-b580-8f08717a2094","title":"Sikkert og vist - Om termodynamik, entropi og hvorfor du bliver ældre","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/7","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nTermodynamik og entropi er emnet for denne episode af ‘Sikkert og vist’, hvor vi kommer ind på, hvad vi forstår ved temperatur og termisk ligevægt, og hvordan systemer har en trang til at gå fra orden til uorden over tid. \n\nFor at modstå denne kraft er vi mennesker – ligesom andre former for liv – nødt til at indtage energi i form af føde, og det kan ifølge nogle forskere forklare, hvorfor vi ældes med tiden.\n\nLinks\n\nNår få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden\n\nSupergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eTermodynamik og entropi\u003c/strong\u003e er emnet for denne episode af ‘Sikkert og vist’, hvor vi kommer ind på, hvad vi forstår ved temperatur og termisk ligevægt, og hvordan systemer har en trang til at gå fra orden til uorden over tid. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFor at modstå\u003c/strong\u003e denne kraft er vi mennesker – ligesom andre former for liv – nødt til at indtage energi i form af føde, og det kan ifølge nogle forskere forklare, hvorfor vi ældes med tiden.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/252115\"\u003eNår få bliver til mange opstår en forudsigelig form for uorden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250698\"\u003eSupergamle mennesker spiller hvert år plat og krone om livet\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Termodynamikken forklarer, hvorfor tiden ikke kan gå baglæns, og hvorfor vi skal tilføres energi for ikke at komme i termisk ligevægt med vores omgivelser – altså dø. ","date_published":"2022-01-13T21:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/674cb9f6-fc4c-46e8-b580-8f08717a2094.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":14691133,"duration_in_seconds":876}]},{"id":"85049aa4-681b-42b2-b975-c4f60dbe3096","title":"Sikkert og vist - Atomteori for begyndere","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/6","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist dykker vi ned i universets mindste byggesten. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.\n\nLinks\n\nNøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen\n\nSådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode af Sikkert og vist\u003c/strong\u003e dykker vi ned i universets mindste byggesten. Lige fra de gamle grækere har der været nogle, der mente, at tingene kunne brydes ned til udelelige atomer, mens andre var af den modsatte opfattelse. Og da Niels Bohr i 1913 opstillede en atommodel, mødte den også modstand fra nogle videnskabsfolk.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251822\"\u003eNøglen til al naturvidenskab er atomhypotesen\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251837\"\u003eSådan kom der orden på virvaret i Partikel Zoo\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"At masse og energi er forskellige manifestationer af samme ting, kan være svært at begribe for en gennemsnitlig begavelse, erkendte Albert Einstein. Men vi vover pelsen og taler om universets mindste byggesten: atomer, elektroner og kvarker.","date_published":"2022-01-13T21:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/85049aa4-681b-42b2-b975-c4f60dbe3096.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":25659310,"duration_in_seconds":1562}]},{"id":"11d147d1-6e04-4fb4-bc3d-43acb8b25742","title":"Sikkert og vist - Vi er vant til at leve i tre dimensioner, men er der i virkeligheden flere?","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/5","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?\n\nLinks\n\nHvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode af Sikkert og vist\u003c/strong\u003e er emnet dimensioner. Vi er vant til tre: højde, bredde og dybde, men kunne man forestille sig et univers med kun to dimensioner – eller findes der i virkeligheden fire, fem, seks eller flere, som blot er ‘sammenfoldet’ på en måde, så vi ikke umiddelbart lægger mærke til dem?\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251387\"\u003eHvorfor har rummet tre dimensioner, og hvorfor er det både fladt og krumt?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Højde, bredde og dybde kan vi måle – det er sikkert og vist. Men har vores univers i virkeligheden flere ‘sammenfoldede’ dimensioner, som nogle fysikere mener?","date_published":"2022-01-13T21:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/11d147d1-6e04-4fb4-bc3d-43acb8b25742.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":11215405,"duration_in_seconds":689}]},{"id":"d844649b-83b8-4fe9-ba09-7272472059e2","title":"Sikkert og vist - Hvad er energi?","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/4","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nHvad er energi, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.\n\nDet bliver ikke bedre af, at vi i hverdagssproget bruger ordet på en anden måde end i fysik og ingeniørvidenskab. Og at begrebet spænder over betydninger som  kinetisk energi, potentiel energi og varme. Men loven om energiens bevarelse er central inden for fysikken, den kaldes også for termodynamikkens første hovedsætning.\n\nLinks\n\nVi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvad er energi\u003c/strong\u003e, spørger vi i ugens afsnit af den naturvidenskabelige serie ‘Sikkert og vist’. Umiddelbart skulle man tro, at vi havde godt styr på det, men som nobelpristager i fysik Richard Feynman sagde i 60erne: »Det er vigtigt at forstå, at inden for fysikken har vi i dag ingen viden om, hvad energi er«.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDet bliver ikke bedre af,\u003c/strong\u003e at vi i hverdagssproget bruger ordet på en anden måde end i fysik og ingeniørvidenskab. Og at begrebet spænder over betydninger som  kinetisk energi, potentiel energi og varme. Men loven om energiens bevarelse er central inden for fysikken, den kaldes også for termodynamikkens første hovedsætning.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/251122\"\u003eVi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I denne episode af Sikkert og vist stiller vi spørgsmålet: Hvad er energi? Det har optaget videnskaben i århundreder, og vi prøver at give et svar.","date_published":"2022-01-13T20:45:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/d844649b-83b8-4fe9-ba09-7272472059e2.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":29337147,"duration_in_seconds":1791}]},{"id":"4bf80819-39f0-42b6-83c7-67d04bbcf17c","title":"Sikkert og vist - Hvad er tid, og hvordan opfatter vi den?","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/3","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Som Einstein er citeret for: »Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en smuk kvinde i en time, og det vil føles som et minut.« \n\nTiden kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, forsøger at svare på det umulige spørgsmål: Findes tiden som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? \n\nLinks\n\nDen store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode af Sikkert og vist\u003c/strong\u003e sætter vi os i det filosofiske hjørne og diskuterer, hvad tid er for en størrelse. Som Einstein er citeret for: »Læg din hånd på en varm kogeplade i et minut, og det vil føles som en time. Sid med en smuk kvinde i en time, og det vil føles som et minut.« \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTiden kan føles lang, men det gør den forhåbentlig ikke, når Ingeniørens videnskabsredaktør, Jens Ramskov, forsøger at svare på det umulige spørgsmål: Findes tiden som andet end en afledt effekt af forandring, eller er den en realitet i sig selv? \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250699\"\u003eDen store fejde om tiden: Er den reel eller en illusion?\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Er tiden blot en illusion, eller er den en realitet i sig selv? Det filosoferer vi lidt over i denne episode. Ifølge Aristoteles er tid bundet til forandring og bevægelse – men er det forandringerne der skaber tiden?","date_published":"2022-01-13T20:30:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/4bf80819-39f0-42b6-83c7-67d04bbcf17c.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":16584564,"duration_in_seconds":994}]},{"id":"d775bf35-1605-4e91-8990-5905847db76e","title":"Sikkert og vist - Hvordan opstod livet på Jorden – og hvem har vundet i evolutionens lotteri?","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/2","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne episode af Sikkert og vist skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. \n\nNogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. \n\nLinks\n\nMennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere\n\nLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne episode af Sikkert og vist\u003c/strong\u003e skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. \u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNogle arter\u003c/strong\u003e som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. \u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250405\"\u003eMennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eLæs mere på Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"Opskriften på liv får du denne episode af ‘Sikkert og vist om videnskab’, der handler om, hvordan livet opstod på vores klode, og hvordan arterne har klaret sig i evolutionens lotteri. ","date_published":"2022-01-13T20:15:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/d775bf35-1605-4e91-8990-5905847db76e.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":15156823,"duration_in_seconds":905}]},{"id":"d8f3219e-bbb2-4a9c-8d06-e140668d2629","title":"Sikkert og vist - Universets oprindelse og Jordens historie","url":"https://ingenioerendox.fireside.fm/1","content_text":"Vært: Henrik Heide\n\nMedvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\n\nI denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.\n\nI  første episode  ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen?\n\nNedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben.\n\nLinks\n\nSikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden\n\nModer Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose\n\nDet begyndte med et brag og ender med en kuldedød\n\nIngeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022","content_html":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eVært:\u003c/strong\u003e Henrik Heide\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMedvirkende:\u003c/strong\u003e Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI denne podcastserie\u003c/strong\u003e ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eI  første episode\u003c/strong\u003e  ser vi på, hvad naturvidenskaben \u003cem\u003eegentlig\u003c/em\u003e ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen?\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eNedenfor\u003c/strong\u003e finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben.\u003c/p\u003e\n\n\u003ch2\u003eLinks\u003c/h2\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250395\"\u003eSikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250404\"\u003eModer Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/250397\"\u003eDet begyndte med et brag og ender med en kuldedød\u003ca\u003e\u003c/p\u003e\n\n\u003cp\u003e\u003ca href=\"https://ing.dk/fokus/videnskabsar-2022\"\u003eIngeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022\u003ca\u003e\u003c/p\u003e","summary":"I podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’ sætter Ingeniørens videnskabsredaktør Jens Ramskov fokus på, hvad videnskaben fortæller os om universet og naturens orden og udvikling. Første episode handler om, hvordan Jorden opstod, og hvordan den engang vil ende sin eksistens.","date_published":"2022-01-13T20:00:00.000+01:00","attachments":[{"url":"https://aphid.fireside.fm/d/1437767933/f8dab586-b905-435d-af6c-76627bdda253/d8f3219e-bbb2-4a9c-8d06-e140668d2629.mp3","mime_type":"audio/mpeg","size_in_bytes":35285430,"duration_in_seconds":2163}]}]}